Isbanen på Bispetorvet etableres hver vinter i slutningen af november og pakkes sammen igen til foråret i marts. Den er gratis at bruge og er åben døgnet rundt.
Skøjteudlejningen sker tæt på banen fra en dertil indrettet container, og der er udlagt en træterrasse omkring udlejningen med opstillede bænke, som du kan opholde dig på, når du ikke er på isen og hvor du kan nyde medbragte mad- og drikkevarer.
Isbanen blev indvidet i december 1999 og er en del af Aarhus Kommunes Idrætscentre.


